Lige nu er jeg fælt fristet af…

        

…denne helt fantastiske kimono-jakke fra Zara. Har efterhånden haft den stående åben i en browserfane længe. Forsøger ihærdigt at holde fast i min no-shopping beslutning, som nu runder de første fem måneder – men så vil det da også være oplagt at fejre med en fin lille sag, ikke?! 

Blev for alvor lun på kimono-trenden i sidste weekend til sød venindes fødselsdag, hvor en af de fine frøkener i selskabet havde en helt enkel sort kjole på med en lys kimono ud over. Og det så bare brandgodt ud. En rigtig fin måde at opgradere min temmelig sorte garderobe (særligt på kjolefronten) til noget mere sommerligt. 

Så jeg overvejer. Den vil være perfekt som supplement til mine cardigans og små jakker – og den ligner (helt oprigtigt) faktisk ikke noget, jeg allerede har i garderoben. Hmm. Skal jo også nødig risikere, at den pludselig bliver udsolgt. 

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hverdagens dejligheder #2

 
# At holde i hånd med Arvingen og hænge ud i sofaen sammen 

# Chokolade som sendt fra himlen på en laaaang eftermiddag (på Excelkursus. Argh) 

# Hjemmelavet burrito med pulled chicken, guacamole og masser af grønt og krydderier. Mmm koriander og spidskommen. 

# Bare ben og bog i solen, mens Arvingen sover lur i klapvognen. (Ikke et ord om, hvor røde mine ben efterfølgende var. Hvorfor jeg valgte kun at tage solcreme i hovedet forstår jeg stadig ikke helt). 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvor heldig har man lov at være?! 

 I går var jeg inviteret til fødselsdag hos sød veninde, som ikke alene bød på alt hvad man kunne ønske sig på et brunchbord (inkl. champagne og så mange kanelsnegle og andet wienerbrødsguf, at selskabet måtte kapitulere), hun fulgte også brunchorgiet op med et par skåle bland-selv slik og afsluttede med at trække en stor kasse blade ud midt på gulvet. Og så kunne vi ellers bare forsyne os. 

Haps haps haps. Tre labre blade fra de seneste måneder, som jeg ikke har læst (endnu). Totalt win! 

Udfordringen er så, at jeg er forfærdelig dårlig til at skulle mig af med den slags blade. De er lidt for lækre og luksusagtige til bare at blive høvlet i en møgkedelig (men meget nyttig, bevares) papircontainer. 

Har faktisk engang afsat en mands(kvinds)høj stak på den blå avis, da jeg skulle flytte og simpelthen ikke kunne overskue, hvordan jeg egentlig skulle få dem fragtet ned fra 4. sal (for ikke at tale om det gevaldige veto, min kæreste havde nedlagt over, at jeg indledte vores tilværelse som officielt samboende ved at komme anstigende med groteske mængder glittet papir) åh, hvad man dog ikke gør for kærligheden. 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ok, måske har jeg været lidt naiv…

Nu har jeg jo gået og syntes, at det der ingen-shopping, det var da faktisk ikke så svært. Er endda indimellem gået så vidt som til decideret mentalt rygklapperi! 

Nå-men-altså… Er nok blevet lidt klogere. Havde nemlig undtagelsesvis en stump tid til overs helt alene og civiliserede omgivelser (aka masser af butikker – yndlingsbutikker that is). 

Og pludselig var jeg pænt udfordret på alt det, der hedder rygrad. For dælen der hænger mange nydelige sager derude. Blandt andet i COS – en af mine favoritter. Suk altså. 

Ingen tvivl om, at det er betydeligt nemmere ikke at shoppe, når tingene ikke hænger lige foran snuden på mig. Pludselig virker garderoben derhjemme relativt kedelig og outdatet. Suk. Og med en masse huller, der på forunderlig vis passer præcis med sager, der hænger nydeligt organiseret på bøjler og i knivskarpe bunker. 

Blev saved-by-the-bell – eller reelt af en middagsaftale i kalenderen, som gjorde, at jeg (modvilligt og nødtvungent) forlod de fristende butikker og begav mig mod et S-tog. Med en rygrad, der ellers var godt igang med at antage konsistens af solvarm vingummibamse og et dankort, der brændte i pungen. 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Jeg orker ikke rigtig… #1

# Det tilsyneladende tåbelige for mig i at spise tomat til morgenmad præcis den dag, hvor jeg (for en sjælden gang skyld) er iført en hvid tshirt. Nu med fin plet, selvom jeg ellers (troede jeg…) koncentrerede mig. 

# Post Danmarks priser. 30 kroner for at sende et brev på 192 gram. Bum. Er selvfølgelig også den alder (*host* gammelnok *host*), hvor jeg kan huske dengang, et helt almindeligt brev kostede 2,80 kroner at sende. (Til gengæld er det så optur, at jeg har solgt endnu en stump på Trendsales). 

# At diskutere hvorvidt det er nat eller dag med en unge på 2,5 år kl. 4.40 i nat.Nat blev der sagt! Det tog så lidt tid at blive enige om.  

# Helligdage. Eller, konceptet er i skønt, men det betyder bare færre dage til samme mængde arbejde.

# At jeg tilsyneladende lige præcis er blevet for tyk til mine yndlingsjeans (mon jeg skal lægge noget i, at autocorrect insisterer på at skrive yndlingskage i stedet). 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hverdagens dejligheder #1

 

# masser af vidunderlige forårsfarver og -dufte på henteturen til vuggestuen. Drømmer om syrener i mini-haven, men må nok nøjes med at nasse på andres. 

# Tomater, peberfrugter og chilier i planteform. Til en flad 10’er stykket. Krydser fingre for, at jeg kan holde dem i live. 

# Arvingen har opdaget mælkebøtter – og jeg har genfundet den barnlige begejstring over, når det lykkes at sende alle frøene ud på flyvetur 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Bare fordi jeg ikke shopper til mig selv…

 …betyder det ikke, at Dankortet ligger helt stille (bare rolig dansk økonomi…). Har jo en lille (stor) størrelse her på matriklen, som konstant (eller sådan føles det ind imellem) har behov for nyt. Og her er der faktisk (for det meste…) tale om reelle behov og ikke den der slags pseudobehov, som jeg nok tidligere har været lidt for god til at bilde mig selv ind, at jeg havde. Som i… “Jamen, jeg har jo SLET ikke noget at tage på” (løgn, skabet var mere end rigeligt fyldt) “Jamen, det er jo et helt, vildt godt tilbud” (men det bliver det stadig ikke gratis af) “Jamen, har jo fortjent det på grund af *indsæt særlig indsats/kærestesorger/bare fordi det er mandag*”… 

Anyway, det var jo egentlig slet ikke det, jeg ville fortælle. Men snarere være lidt imponeret over Boozt.com. Må indrømme, at jeg shoppe en hel del til Arvingen på nettet. Det er for det mest nemt, hurtigt og betyder, at hun ikke skal slæbes gennem butikker, men kan nøjes med at prøve tøj/sko på i mere rolige rammer. Bevares, så skal der lægges et par ture til/fra posthuse med i købet, men heldigvis kan jeg nemt hente/sende de fleste pakker i assorterede supermarkeder på ruten til/fra job. 

Pt er behovet hos Arvingen sandaler – sidste sommers model kan hendes fødder på ingen måde presses i. Egentlig er mit mindset slet slet ikke i sandalmodus endnu (hvad sker der lige for vejret), indtil nabo, hvis datter har samme størrelse fødder som Arvingen, i weekenden kunne berette om besværligheder ud i at finde noget passende i flere fysiske butikker. 

Hvad sker der lige for det. Vi er i maj måned. Maj. Måned. Så 1-2-haps blev der bestilt løs – og jeg må indrømme, at jeg har en klar forkærlighed for sider, som ikke alene har fri fragt og retur (det sidste er vigtigt for mig – med de priser PostDanmark tager for deres services), og som også er hurtige, så jeg ikke når at glemme min ordre, inden den når frem. Men havde sgu alligevel ikke regnet med, at sandalerne lå klar til afhentning mandag – selvom de først blev bestilt søndag. Det er jo helt crazy. At jeg så var lidt af et transportsvin, der først efter køb-knappen var trykket i bund kom i tanke om, at der egentlig også manglede gummistøvler, og derfor måtte hente to pakker – ja, det kan jo ske. Nå ja, at jeg fandt en 15% rabatkode gjorde ikke mit indkøb mindre behageligt. 

Må hellere lige understrege, at ovenstående på ingen måde er opfordret/sponsoreret af nogen – men alene udtryk for min egen holdning. 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar